Skyggepriser

Sektionen med skyggepriser præsenterer forskellige metoder til at værdiansætte CO2-udslip i økonomiske termer. Skyggepriser er en måde at fastsætte en pris på miljømæssige eksternaliteter, såsom drivhusgasudledninger, som ikke nødvendigvis afspejles i markedspriserne. Det kan bruges som en vigtig del af miljøøkonomisk styring og politikudformning. Her er forklaringerne på de forskellige typer af skyggepriser:

  1. Ingen Skyggepris:
    • Dette område anvendes, når man ikke ønsker at regne med en skyggepris for CO2. Det vil sige, at CO2-udslippet ikke får tildelt nogen monetær værdi, og derfor er ‘Pris’ kolonnen sat til 0,00 DKK.
  2. Fast Skyggepris:
    • Her fastsættes en konstant skyggepris for CO2-udslip igennem hele perioden, som vist med en pris på 1.500,00 DKK pr. ton CO2-ækvivalent. Dette er en simpel model, hvor prisen ikke ændres over tid men til gengæld sikrer at effekten af skyggeprisen medtages fra år 0.
  3. Finansministeriets Skyggepriser:
    • Denne metode følger Finansministeriets vejledning til beregning af skyggepriser for CO2. Prisen starter ved 814,00 DKK pr. ton CO2-ækvivalent og stiger hvert år, hvilket afspejler en forventning om, at værdien af at reducere CO2-udslip vil stige over tid.
  4. Klimarådets Skyggepriser:
    • Denne metode baseres på Klimarådets anbefalinger og er ligeledes baseret på Finansministeriets vejledning. Ligesom med Finansministeriets skyggepriser starter denne model også med en pris og stiger over tid, men med en anden startpris og stigningsrate.
  5. Trinvis Skyggepriser:
    • Her indfases skyggeprisen over tid, hvilket betyder, at prisen for CO2-udslip stiger i bestemte intervaller. Dette kan afspejle en politik, hvor prisen på CO2 skal stige gradvist for at give økonomien tid til at tilpasse sig de stigende omkostninger ved udslip.

Hver af disse metoder til at sætte skyggepris på CO2-udslip kan anvendes til at vurdere omkostningerne ved forskellige projekter eller politikker og deres påvirkning på klimaet. Ved at sætte en pris på CO2 kan beslutningstagere bedre sammenligne de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af forskellige handlinger og investeringer.